Pink Cup – Resultat!

Kære Smørblomster,

Pink Cup 2023 blev igen et år hvor alle i Smørum Golfklub hjalp til med at samle ind til brystkræftsagen.

Der blev spillet penge ind fra søndag til torsdag. Klubturnering søndag, seniormatch tirsdag og gossematch torsdag. Og der blev solgt Pink Cup produkter før og på Pink Cup dagen.

På Pink Cup dagen onsdag gik 132 spillere ud og støttede sagen i det dejligste vejr. Der blev spillet hen over hele dagen, købt drive af eliten, købt puttekonkurrence og gættet på antal tee. Og rigtig mange valgte i år at spørge familie og venner om de ville støtte deres personlige indsamling.

Men uden støtte fra alle vores sponsorer kunne det slet ikke lade sig gøre.

Så vi vil gerne sige et stort TAK til alle vores sponsorer og alle jer som støttede op om vores arrangement.

Sammen har vi indsamlet kr. 85.168,- til brystkræftsagen

Vi håber I har hygget jer og vi håber at se jer igen næste gang Smørblomsterne inviterer til Pink Cup.

 

De bedste hilsner fra Pinkcup udvalget

 

Udgivet i Nyheder.

Skriv et svar