Kategori arkiver: Nyheder
Spisematch – 26. november – Sådan spiller vi!
Kære Smørblomster,
Vi spiller – Norsk slagspil:
Der spilles efter normale Stableford-regler, dog skal hver spiller kaste bolden én gang pr. hul.
Kommer en spillers bold i hul uden at spiller har brugt sit kast, tildeles spiller 2 straffe slag.
OBS! – Kastet gælder ikke som slag. Så på lørdag er der hjælp til at komme ud af hassarden, busken, roughen etc. eller trille bolden i hul uden det koster slag.
Husk vi skal ikke betale gebyr, og vi skal ikke indberette score – Scorekort afleveres i restauranten til mig.
Husk at gå i Restaurant Eagle inden du spiller ud og skriv på sedlen hvad du ønsker at spise efter matchen. Så mad til os kan være klar når sidste bold er kommet ind.
Efter spisning nævner vi dagens og månedens vindere og trækker lod om klappepræmier.
Håber vi får en hyggelig dag – jette 😊
Lørdag 29. oktober, sådan spiller vi!
Kære Smørblomster,
Årets første vinter spisematch
Vi spiser sammen efter matchen når alle er kommet ind. Matchleder lægger en seddel på skranken i Restaurant Eagle, gå ind og skriv hvad du bestiller til spisning inden du går ud og spiller!
Så vil Restaurant Eagle forsøge at have det klart til os når alle er kommet ind. Vi betaler selv for mad når vi kommer ind.
Der er ingen Scoreindtastning til vores Spisematcher!
Vi deler månedens præmier, dagens præmier og klappepræmier ud efter spisning. Har du vundet, men deltager ikke så aftal med en om at tage din præmie:)
Sådan spiller:
Favorit og ”hade” huller 😀 🙁
Så har du chancen for selv at bestemme, hvor dine ekstra slag skal være😊
Vi spiller Stableford.
Udskriv dit scorekort og beregn hvor mange ekstra tildelte slag du har på 9 huller.
Fordel dine ekstra slag på de huller som du synes passer dit spil bedst!
Afstem med din markør inden I starter matchen op – hvilke huller du har valgt at bruge dine ekstra slag på.
Eksempel:
En spiller har 11 ekstra slag på 9 huller!
- Spiller vil jo så på 9 huller have 2 huller med 2 tildelte slag og 7 huller med 1 tildelt slag.
- Men spiller vælger selv at fordele sine 11 tildelte slag på de 3 huller som spiller finder sværrest at spille – og har derfor ingen tildelte slag på 6 huller – spiller skal spille de 6 huller i par for at få 2 point.
Kommer flere spillere ind med samme score er vinder den med det laveste handicap.
Håber vi får en hyggelig formiddag – De bedste hilsne – jette:)
Vil du spille med os😊 – Kontingent 2022/23
Kære Smørblomst,
Kom du ikke til tasterne da vi sendte info ud vedr. kontingentindbetaling den 1. oktober 2022, så kan du være en af dem vi mangler kontingentindbetaling fra😊
Kontingent for medlemskab af Smørblomsterne for perioden 1. oktober 2022 – 30. september 2023. Det vil være en stor hjælp for bestyrelsen at vide hvem som er med.
Vi beder dig derfor indbetale kr. 500,- til Smørblomsternes bankkonto:
Reg. 1551 konto 3138 549 313
Vær sød i tekstfelt at skrive – DGU nr. og dit navn.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Tilretning af vores Turneringspropositioner!
Kære Smørblomster,
Vi benytter nu GolfBox til at tilmelde os en match og vi har en startliste hvor vi vælger en spilletid. Super smart, men det kræver mere arbejde af vores matchledere hvis de efter at match er lukket i Golfbox dagligt skal opdatere vores eventuelle ændringer.
Vores matchledere har allerede efter indførsel af det nye handicapsystem været pressede da score skal ind samme dag matchen er spillet.
Med den nye scoreindtastning, vil vi nu alle bidrage med denne opgave og vores matchledere vil nu kunne nå at færdiggøre matchen på selve matchdagen uden at skulle stresse.
Vi har derfor i bestyrelsen vurderet at en tilretning af vores Turneringspropositioner er nødvendig. – Vi må ændre/fjerne punkter.
Årsagen er, at vi ikke kan forvente at vores matchledere skal bruge tid på at tilføje og slette spillere løbende op til matchen. De sidder på deres arbejde og kan ikke agere sekretariat for os i dagene op til matchen.
Vi har en gammel remisens om at to Smørblomster om sommeren kan spille i løbet af matchdagen. Denne mulighed mener bestyrelsen ikke mere er relevant da der nu er mulighed for at spille både formiddag, eftermiddag og aften. Og bestyrelsen mener heller ikke det er en fair mulighed vi giver vores medlemmer da vi allerede som klub i klubben blokerer spilletider for andre medlemmer af Smørum GK. Samt at det vil betyde ekstra arbejde for vores matchledere da spillere ikke er på startlisten.
Bestyrelsen har fjernet punkterne:
- Efter Turneringen er lukket kan man stadig spille med i Turneringen. Dette kræver at man sender en besked (mail/SMS) til turneringsleder – senest kl. 18 dagen før Turneringen. Gebyr for ”tilmelding efter lukning af turnering” – se Bødekasse.
- I sommerperioden er det muligt at spille på andre tider end Blomsternes faste tider. Man booker tiden i GOLFBOX og tilmelder sig til Turneringen under Klubturneringer i GOLFBOX. Følgende skal være opfyldt: Turneringen skal spilles om onsdagen og på den bane, hvor Turneringen afvikles officielt, desuden skal der være mindst 2 Blomster i bolden, som begge er tilmeldt turneringen. Der kan aldrig bookes tider efter den sidste forudbookede bold. For 9 huller er det 17.40 og for 18 huller er det 16.20. Det anbefales at anvende de forud bookede tider.
Bestyrelsen har ændret punktet vedr. Afbud og tilrettet gebyrliste:
- Ændring er, at vi fremover uafhængig af hvornår vi melder afbud til en match efter den er lukket i Golfbox – skal betale gebyr.
Bestyrelsen gør opmærksom på at det stadig vil være muligt at spille med efter matchen er lukket i GolfBox – hvis der er ledige tider på startlisten.
Blot er vi ikke med i selve matchen, men må nøjes med hyggen og det gode selskab.
Bestyrelsen gør opmærksom på at matchleder ikke kan koordinere hvem som spiller på ledige tider på startlisten.
Bestyrelsen opfordrer til at vi evt. benytter FB til at informere om at vi ønsker at spille med på en ledig tid.
Bestyrelsen håber med disse ændringer at havde sikret at vores matchledere også fremadrettet vil påtage sig opgaven.
Og håber på forståelse for at vi alle fremover må bidrage med at få tilmeldt og frameldt os mens matchen er åben i GolfBox. Bestyrelsen har forståelse for at afbud kan forekomme, men håber at der fremover vil være færre efter matchen er lukket i Golfbox.
Bestyrelsen beder alle læse vores tilrettede Turneringspropositioner.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Hygge og konkurrencer imorgen til spisematch:)
Kære Smørblomster,
Imorgen spiller vi sidste match i årets sommerturnering og vi skal hygge.
Vi skal kåre Årets 2 Sommerblomster.
Vi skal uddele præmier til vinderne i august/september og vi skal trække klappepræmier;)
Der vil være et glas vin til alle som vi selv henter i baren når vi kommer ind efter matchen.
Der vil være konkurrencer på H3 og H7.
Og vi spiller Snorematch:
Vi spiller Stableford og den som kommer ind med flest stableford point vinder. Har spillere samme antal score vinder den med det laveste handicap.
Vi får alle en snor på 5 meter med ud på runden.
Husk at medtage en saks og – kig efter posen med snorene – den står på Teestedet:)
Der er frit valg af, hvor og hvornår man vil benytte snoren – benytter man snoren skal man klippe den del af snoren man bruger, og det tæller ikke som et slag. Så du kan med snoren måske komme ud af roughen, bunker etc.
Vi håber vi får en hyggelig eftermiddag/aften sammen.
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Spisematch – hjælp hinanden!!!!!!
Kære Smørblomster,
Jeg er på ferie, sidder nede i Toscana:)
Jeg har nu været inde og tilføjet at 8 spillere mere kan booke sig på Spisematchen.
De ekstra bolde er 15.10 og 15.20 – kan du ikke nå at spille så tidligt, så beder jeg om at I indbyrdes hjælper hinanden med at bytte pladser.
Kan se at mange som ikke arbejder har booket sene tider, ville være skønt hvis I selv på FB lige skrev ud at I gerne ville bytte jeres tid så I spillede 15.10 eller 15.20.
De bedste hilsner – jette 🙂
Vi starter Vinterturnering op lørdag 17. september 2022
Kære Smørblomster,
Der kan nu bookes til vores første vintermatch og vi glæder os til den varme cacao, som er så fortjent efter ni friske huller i godt selskab 🙂
Og vi skifter stadig med Gosserne som vi plejer, så vi spiller i:
Lige uger: 8.40 – 9.30
Ulige uger: 10.50 – 11.40
Sidste sæson var der lidt snak om hvad der var de bedste spilletider specielt i de ulige uger, nogle ville spille tidligt andre senere!
Så kan vi ikke hjælpe hinanden!
Start med at fylde de to mellemste spilletider 11.10 og 11.20 op – og derefter boldene op til disse tider. Så er der størst sansynlighed for at alle kommer ud nogenlunde hvor de forventer at gå ud, hvis alle tildelte tider ikke er booket.
For som I ved skal vi gå ud i 4 bolde hvis muligt og samlet.
Vi håber vi får en hyggelig vintersæson med meget lidt frost og sne.
De bedste hilsner – jette